Patientkort - Diane mite

Alt tag
Alt tag

Patientkort - Diane mite

Søg straks lægehjælp, hvis du oplever nogle af de følgende symptomer:

 

  • Svære smerter eller hævelse i et af dine ben, hvor der kan være ømhed, varme eller ændring af hudfarve til f.eks. bleg, rødlig eller blålig hud. Du kan have en dyb venetrombose.
  • Pludselig uforklarlig åndenød eller hurtig vejrtrækning, stærke smerter i brystet, som kan forværres under dybe vejrtrækninger, pludselig hoste uden en åbenbar årsag (hvor der kan hostes blod op). Du kan have en alvorlig komplikation ved dyb venetrombose, som kaldes en lungeemboli. Dette opstår, hvis blodproppen flytter sig fra benet til lungen.
  • Brystsmerter, ofte akutte, men nogle gange kun ubehag, trykkende og tyngende fornemmelse, ubehag i den øvre del af kroppen, der stråler ud til ryggen, kæben, halsen, armen samtidig med en mæthedsfølelse forbundet med fordøjelsesbesvær eller kvælningsfornemmelser, svedtendens, kvalme, opkastning eller svimmelhed. Du kan have et hjerteanfald.
  • Svaghed eller følelsesløshed i ansigt, arm eller ben, især i den ene side af kroppen; besvær ved at tale eller forstå; pludselig forvirring; pludseligt synstab eller sløret syn; svær hovedpine/migræne, der er værre end normalt. Du kan have et slagtilfælde.

 

MA-DIAM-DK-0001-1
Sidst opdateret: Januar 2020