
Eylea (aflibercept) anvendes til at behandle nedsat syn på grund af makulaødem sekundært til retinal centralveneokklusion (CRVO)
Har Eylea bivirkninger?
Al medicin, både på recept og uden recept, kan give bivirkninger. Det gælder også for Eylea. Det er ikke alle, der bliver behandlet med Eylea, der får bivirkninger.
Bivirkningerne kan omfatte:
- Betændelse inde i øjet: Smerter i øjet eller øget ubehag. Forværring af røde øjne, overfølsomhed over for lys, hævelse og ændringer af synet som f.eks. pludselig synsnedsættelse eller sløret syn.
- Uklarhed af linsen (grå stær): Ser skygger, kan have nedsat evne til at se klare linjer og former eller nedsat farvesyn.
- Øget tryk i øjet: Ser regnbuefarvede ringe omkring lyskilder. Har røde øjne, kvalme, opkastning og ændringer i synet.
- Rifter i eller løsning af et lag i nethinden: Pludselige lysglimt, pludseligt opståede ”flyvende fluer” eller en forværring af dem, fornemmelsen af, at der er et gardin, der dækker en del af synsfeltet, og synsændringer.
Fortæl det øjeblikkeligt til øjenlægen, hvis du tror, at du måske har fået en af disse bivirkninger.
En fuldstændig liste over bivirkningerne findes i indlægssedlen, der følger med denne patientfolder.
MA-M_AFL-DK-0090-1
Sidst opdateret: Juni 2021